Verdens mest benyttede værktøj til analog og mixed mode simulering
Kredsløbs analyser – DC, frekvens, støj, og tids-domæne analyser
PSpice modeller kan hentes direkte fra leverandører via Internet
Over 46.000 digitale og analoge modeller er inkluderet
Test af påvirkninger fra komponent tolerancer
Import/eksport af data – test og dokumentation
Simulering og crossprobing – fuldt integreret med Capture
PSpice A/D kan beregne spænding, strøm og effektafsættelse i kredsløb som funktion af DC spænding, frekvens eller tid.
PSpice A/D kan håndtere digitale og analoge komponenter og simulere på disse samtidig (mixed mode).
Analyserne kan konfigureres i forskellige simuleringsprofiler, så det er nemt at skifte mellem dem. Alle analyser kan kombineres med bl.a. sweep på komponent- eller model-værdier, temperatur-sweep og statistisk analyse (Monte Carlo).
Resultaterne fra en simulering kan vises på flere Y-akser – enten i samme graf eller i forskellige grafer. Opsætning af grafer og kurver kan gemmes i display-opsætninger under hver enkelt simuleringsprofil. En display-opsætning kan gemmes som en plot-template og bruges fra hvilken som helst simuleringsprofil.
Skal man oprette egne modeller – eller modificere de eksisterende – kan man bruge Model Editor. Herfra kan der oprettes nye modeller ud fra karakteristik-kurver fra komponentens datablad. Model Editor hjælper også med at oprette Capture parts/symboler til modellerne.
SAC (State Average Controllers) modeller bruges til simulering af f.eks. Switch Mode Power Supplies. Designfasen bliver forkortet væsentligt, når SAC modellerne anvendes - de giver mulighed for at variere standard-parametre som f.eks. deadtime, switchtime, period og turns ratio.
Når komponentværdier og parametre er på plads, skiftes modellerne ud med standard PSpice modeller for at få de sidste detaljer med.
Magnetic Parts Editor er beregnet specielt til design af transformatorer.
Den giver mulighed for at vælge forskellige egenskaber for en transformer, f.eks. kerne-materiale og dimensioner. Ud fra dette genereres et datablad til produktion af transformeren og en PSpice model til simulering.
PSpice AA (Advanced Analysis) er et overbygningsværktøj til PSpice A/D.
PSpice AA giver mulighed for at foretage avanceret sensitivitets analyse, som beregner, hvor meget hver enkelt komponent påvirker udvalgte egenskaber for kredsløbet. Værktøjet giver endvidere mulighed for
kredsløbsoptimering (3 engines)
stress analyse (elektrisk)
Monte Carlo analyse
parametrisk analyse
Alle PSpice AA funktioner bygger på målinger defineret i PSpice A/D, så man selv kan vælge hvilke karakteristika, der skal undersøges.