Du er her: nordcad.dk Seneste nyt

Nordcad udnævnt til ‘Business Partner of the Year’ 2015

Oprettet dato: 4. februar 2016

 

Cadence giver igen i år fornem pris til Nordcad Systems A/S

Det er en meget stor ære for Nordcad at blive udnævnt til ’Business Partner of the Year’. Som én ud af 23 distributører på verdensplan, har Cadence Design Systems, Inc. valgt den danske channel partner som sidste års bedste forretningspartner.

Den 10. januar 2016 var Nordcad repræsenteret med Ole Ejlersen (CTO) og Arvid Thorndahl (CEO) til det årlige kick-off møde ved Cadence i USA. Cadence uddeler hvert år nogle få prestigefyldte priser til deres channel partnere, og denne gang var det en stolt Ole Ejlersen, der tog imod den flotte pris.

 

Ole Ejlersen (anden fra venstre) med den flotte pris i hånden

Nordcad til stor hjælp for Cadence

’Business Partner of the Year’ gives på baggrund af den ekstraordinære indsats, som Nordcad har gjort både på marketingfronten, samt feedback i et stort betaprogram til Cadence.

Herudover har Cadence også taget godt imod den respons, som Nordcad har givet i forbindelse med test af forskellige nye værktøjer. Værktøjer, som kommer til stor glæde for både danske og internationale kunder verden over i den nærmeste fremtid.

De seneste år har Nordcad desuden haft stort fokus på implementering og effektivisering af hardware design flow hos kunder. Således har vi installeret over 60 databaseløsninger, hvor flere er direkte koblet til kundernes PLM system.

 

Nordcad er Business Partner of the Year

Andet år i træk med flot hæder

I 2014 modtog Nordcad ligeledes et stort skulderklap fra Cadence, da Nordcad blev udnævnt til ’Cadence Technical Partner of the Year’. Arvid Thorndahl udtaler: ”Generelt har Danmark et meget højt niveau i den globale elektronikindustri, og hos Nordcad er det vores mål at tilbyde danske virksomheder den bedste teknologiske platform til elektronikdesign, samt at øge hardwaredesignerenes kompetenceniveau. Dette resulterende i en hurtig og sikker designfase.”

Det meget tætte samarbejde mellem Cadence, Nordcad og kunderne var udslagsgivende for at ’Technical Partner of the Year’ udnævnelsen i 2014 gik til Nordcad.

Læs hele nyheden her.

 

Tilbage til nyhedslisten

Cookies

Nordcad anvender cookies til at indsamle viden om anvendelsen af hjemmesiden, og for at sikre brugere den bedste oplevelse. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs om vores cookies- og beskyttelse af personlige data her.

Nordcad Systems A/S
Vesteraa 15
DK-9000 Aalborg

   


tel.: +45 96 31 56 90
info@nordcad.dk

Følg os på de sociale medier!