Du er her: nordcad.dk Seneste nyt

Nordcad modtager pris

Oprettet dato: 29. januar 2014

 

STOR HÆDER TIL NORDCAD

 

Udnævnt til 'Technical Partner of the Year' af verdens førende EDA-leverandør

 

Nordcad markedsfører og supporterer de kendte OrCAD og Allegro løsninger i Danmark.

Disse løsninger leveres af verdens førende EDA-leverandør, Cadence, der på globalt plan har 22 samarbejdspartnere, hvoraf de fleste geografisk dækker flere lande.
Nordcad hører i denne sammenhæng til blandt de mindste.

 

Men størrelsen er ikke afgørende for kvaliteten. Nordcad tilhører et lille, eksklusivt selskab af udvalgte partnere, der er med til at afstikke retningslinjer for Cadences produktudvikling, og teste de nyudviklede løsninger i praksis.

 

Baggrunden for dette er, at den danske elektronikindustri generelt er på et meget højt niveau internationalt. Det kræver selvfølgelig, at det tekniske niveau hos leverandøren af de vigtigste udviklingsværktøjer og serviceydelser er tilsvarende højt. Og det er det!

Nordcad har i en årrække haft sæde i Cadences tekniske udvalg, og arbejdet tæt sammen med de forskellige udviklingsafdelinger.

 

Det har en del danske kunder nydt godt af, idet nogle af de ledende medarbejdere fra Cadences udviklingscentre flere gange har været på besøg hos dem for at få et førstehåndsindtryk af deres teknologiske udfordringer.

En lang række af modifikationer og ny funktioner i Cadences standardløsninger kan direkte tilskrives disse besøg.

 

Det meget tætte samarbejde mellem Cadence, Nordcad og kunderne blev præmieret ved det netop afholdte årsmøde for Cadence, hvor Nordcad blev udnævnt til 'Technical Partner of the Year'.

 

 

 

 

 

 

Det var en glad Ole Ejlersen (i midten), der som teknisk chef for Nordcad modtog det synlige bevis på hæderen.

 

Tilbage til nyhedslisten

Cookies

Nordcad anvender cookies til at indsamle viden om anvendelsen af hjemmesiden, og for at sikre brugere den bedste oplevelse. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs om vores cookies- og beskyttelse af personlige data her.

Nordcad Systems A/S
Vesteraa 15
DK-9000 Aalborg

   


tel.: +45 96 31 56 90
info@nordcad.dk

Følg os på de sociale medier!