Bygget på den velkendte OrCAD/Allegro platform, introducerer OrCAD X en nyfortolket brugergrænseflade, der ikke kun byder på forbedret brugervenlighed, men også en større lettilgængelighed og en hurtigere indlæringskurve.
At overholde alle krav og specifikationerne til et elektronikdesign er en omstændig udfordring og kræver meget af alle involverede parter. Den indbyggede constraint manager opererer som et cockpit, der holder styr på alle kravene til designet. Disse krav specificeres tidligst muligt - allerede på schematic niveau.
Det omfattende udvalg af regler gør, at designeren kan tage hånd om både de mere simple spacing krav samtidig med timing for highspeed interfaces. Denne metode sikrer, at kommunikationen sker tidligt og automatisk føres videre til PCB design uden behov for mundtlig overlevering. Herefter foregår alt i samarbejde og ændringer til regler flyder frit fra PCB tilbage til schematic.
Avancerede egenskaber som markedets største udvalg af regler (constraints), online design rule check og automatik funktioner sikrer enestående produktkvalitet. Dyre fejl undgås, da de opdages, så snart de forekommer i stedet for på bagkant af designprocessen.
Dokumentation til både produktion (manufacturing) og montage (assembly) foregår i LiveDOC og sker hurtigt baseret på egne eller indbyggede templates. Ved enhver PCB designændring opdateres dokumentation automatisk og dermed undgås kostbare fejl pga. manglende dokumentationsopdateringer.