Fjernsupport
Studerende
Log ind
Book møde

Din faglige partner i elektronikudvikling

Nordcad har været med siden tiden med floppy disks og walkmans. Vi ved, hvad det kræves at lykkes med elektronikdesign i dag.

Selvom mange kender os som eksperter i OrCAD og Allegro, dækker vores hus hele paletten af discipliner – fra simulering, RF og CFD til biblioteksstyring og skræddersyet softwareudvikling.

Vi fungerer som en naturlig forlængelse af dit team, uanset om du har brug for hjælp til migrering, data-oversættelse eller teknisk support til din licens.

For os handler det ikke om hurtige gevinster, men om at levere den grundighed og indsigt, der sikrer dig en forudsigelig proces fra den første idé til det færdige print.

Mød vores team
Nordcad

Ekspertise

Vi er specialister i OrCAD og Allegro. Vores support er ikke bare en helpdesk – det er adgang til fageksperter.

Lokalt partnerskab

Vi taler dit sprog og forstår det lokale marked. Vi er tæt på vores kunder i hele Norden.

Fremtidssikring

Vi holder dig på forkant med de nyeste teknologier inden for simulering, AI og data-management.

4 årtier som din tekniske partner

Stiftelse af Nordcad

Nordcad Systems A/S stiftes, og bliver distributør af OrCAD produkterne til diagramtegning (SDT) og printudlægning (PCB2/PCB386). PC’en var ved at få fodfæste i elektronikudviklingen, og de første leverancer af software foregik via motorcykel og var i form af floppy disks. Ganske kort tid efter påbegyndes salg og support af Microsim PSpice til mixed analog/digital simulering.

I 1988 starter Arvid Thorndahl indenfor salg og markedsføring.

1987

Nye ejere

I 1994 overtager Arvid Thorndahl ejerskabet og tiltræder som direktør. OrCAD er på det tidspunkt ved at blive branchens foretrukne diagramværktøj. PSpice havde samtidig godt fat både i industri, skoler og studerende bl.a. med deres lite version. Mange ordrer kom ind på fax og licenser blev sendt ud med fragtmand. Der var tykke manualer til værktøjerne og uddannelser blev afviklet ved hjælp af overheadprojektorer.

I 1995 tiltræder teknisk chef Ole Ejlersen, og han bliver hurtigt et stort aktiv for Nordcad. Ole sætter nye standarder for teknisk support, og har været en afgørende faktor for at Nordcad til stadighed leverer en uovertruffen support til alle brugere. I 2001 bliver Ole en del af ejerkredsen, og sammen med Arvid startes et parløb om at blive Nordens førende E-CAD leverandør.

1994-2001

Nordens største leverandør

Den 1. januar 2017 åbnede muligheden sig for at servicere elektronikvirksomheder i Norge, og Nordcad står nu for distributionen til norske elektronikvirksomheder under datterselskabet Nordcad AS. På dette tidspunkt bliver vi til Skandinaviens største leverandør af software til elektronikudvikling.

Vi arbejder hele tiden mod målet om at styrke den danske og norske elektronikudvikling, og derfor åbnede vi i 2019 fysisk kontor i Forskningsparken i Oslo. Her vil vi bidrage til udviklingen i innovationsmiljøet, samt dele vores viden og kompetencer med netværket.

Vokseværket i Nordcad fortsætter i takt med at vi hjælper en lang række danske virksomheder med at integrere elektronikdesignværktøjerne og øvrige systemer såsom PLM/ERP/økonomisystemer.

2017

Overtagelse af den svenske distributør

1 september 2019 overtager Nordcad forhandling af Cadence i Sverige, Finland og Estland. Nordcad opkøber den svenske distributør Gateline og bliver dermed repræsenteret i hele Norden. Samtidig indtræder Søren Jul Christiansen og Ulrich Jespersen i ejerkredsen, så Nordcad nu drives af et team på fire personer. Den tekniske afdeling vokser med yderligere 3 personer til i alt 9 teknikere, der dækker en lang række kompetencer som PCB design, software udvikling, simulering, signal integritet, power integritet, komponentstyring, hotline support mv.

2019

Fire selskaber – ét navn

Den 1. juli 2020 bliver det finske selskab Nordcad Oy etableret som selvstændigt søsterselskab til danske Nordcad Systems A/S, og er nu ikke længere under den svenske leverandør GATEline by Nordcad. Det finske selskab viderefører samtidig distributionen af Cadence til Estland.

Den 1. juli 2021 skifter GATEline by Nordcad officielt navn til Nordcad AB, og alle fire selskaber i Sverige, Norge, Finland og Danmark bærer nu samme navn for at opnå en større synergi på tværs af landegrænserne. Det betyder at selskaberne i fællesskab kan bidrage til at løfte standarden for elektronikudvikling på tværs af hele Norden.

Fra samme dato flytter Nordcad AB til nye lokaler: Elektronvägen 4, 141 49 Huddinge.

D. 15. august flytter Nordcad Systems A/S ligeledes i større lokaler: Ryesgade 60b, 9000 Aalborg.

2020-2021

Grundighed og ansvarlighed i alt, hvad vi gør

Hos Nordcad bygger vi vores samarbejde på tre kerneværdier, der sikrer dig en stabil hverdag og en ansvarlig udviklingsproces.

Teknisk dybde frem for overfladiske løsninger

Vi går op i detaljen. Uanset om det drejer sig om opsætning af biblioteker eller komplekse simuleringer, er vores mål at fjerne usikkerhed.

Når vi rådgiver, gør vi det med udgangspunkt i mange års erfaring, så du kan stole på, at de beslutninger, vi tager sammen, holder i længden.

Kontinuitet og loyalitet

Vi tror på langsigtede relationer. For dig betyder det, at du møder de samme specialister over tid.

Vi lærer din virksomheds standarder og arbejdsgange at kende, hvilket minimerer risikoen for fejl og misforståelser i supporten og rådgivningen.

Ansvarlig og bæredygtig udvikling

Ved at bruge analyse og simulering på det niveau, der passer til din opgave, fanger vi fejlene på skærmen frem for i produktionen. Det minimerer antallet af prototyper og reducerer e-affald.

En gennemtænkt proces sparer på både miljøet og dine omkostninger – uanset projektets størrelse.

Copyright © 2026 Nordcad Systems A/S
cross