Når hastighederne i dine designs stiger, vokser risikoen for uforudsete fejl i signalintegriteten. Usikkerhed omkring impedans og coupling kan føre til ustabile print, der ikke overholder standarderne, hvilket betyder dyre redesigns og forsinkede tidsplaner. Som designer har du brug for at vide med sikkerhed, at dit layout fungerer, før det sendes til produktion.
På dette webinar går vi helt konkret til værks og viser dig, hvordan du bruger analyseværktøjerne i OrCAD PCB Designer Professional til at verificere dit layout. Målet er ikke at gøre processen mere kompleks, men at fjerne usikkerheden ved at give dig direkte indsigt i dine signalers opførsel. Ved at simulere undervejs kan du rette fejlene med det samme og sikre, at dit design er robust og bygbart i første forsøg.
Webinaret er særligt relevant for dig, der arbejder med komplekse eller hurtige signaler (high-speed), og som ønsker at minimere risikoen for fejl i dine print. Det er til den pragmatiske designer, der har brug for konkrete metoder til at sikre kvaliteten af sit layout uden at skulle gætte sig frem. Du søger en gennemprøvet løsning, der giver dig kontrol over de tekniske detaljer.
På webinaret viser vores specialist, Søren, hvordan værktøjerne anvendes i praksis på et rigtigt design. For at kunne benytte de viste analysefunktioner kræves en licens til OrCAD PCB Designer Professional.
* Ved at tilmelde dig webinaret accepterer du, at du automatisk bliver tilmeldt vores nyhedsbrev Nordcad Insights.
** Webinaret er på dansk.
